Champagne Sanger

Champagne Sanger er hjemmehørende i Grand Cru byen Avize, og er siden 1952 tæt forbundet med Champagneskolen Viticampus Avize.

Viticampus Avize blev oprindeligt startet helt tilbage i 1919 af det barnløse par Louise Eugenie and Jules Arthur Puisard. Efter 1. Verdenskrig og det ødelæggende indtog af Phylloxera, var der behov for nytænkning for atter at få gang i hjulene i Champagne. Parret Puisard besluttede derfor at lægge alle midler og kræfter i opstarten af en skole, der skulle udlære kommende generationer af champagneproducenter. Siden 1927 har skolen hørt under det nationale uddannelsessystem og er i dag en del af Reims Universitet; mere end 80% af kommende champagneproducenter bliver uddannet her.

Mange tidligere studerende har bragt dele af deres produktion til skolen for at medvirke til dens fortsatte udvikling, og i 1952 besluttede en gruppe af disse tidl. studerende at opstarte champagnemærket Sanger. I dag produceres Champagne Sanger i et tæt samarbejde ml. skolens tidligere og nuværende studerende samt husets professionelle chef de cave; kældermester. Skolen og Champagne Sanger giver tilsammen fantastiske muligheder for at uddanne kommende generationer, udvikle og forske i samt producere champagne.

Champagne Sanger fungerer som et cooperativ, der får sine midler fra tidligere studerende og drives af de nuværende; det kan siges at være et spejl af hele regionen og bærer tilnavnet “Champagne made by Champenois”.

Priser og betaling

Flaskepriserne i shoppen er inkl. moms. Gratis fragt i Danmark ved køb af min. 6 flasker. Når du betaler over internettet, vil alle dine personlige informationer blive krypteret, inklusiv dine bankoplysninger. Du kan betale ved bankoverførsel eller mobilepay. Læs mere om vores salgs- og leveringsbetingelser her

Levering

Ved ordreafgivelse før kl. 18 kan du forvente levering indenfor 3 hverdage. Skriv en mail eller ring, hvis du ønsker hurtigere levering eller afhentning hos Le Bon Goût.