Champagne Gratiot & Cie
En skøn aften med smagning af champagner fra La Vallée de la Marne mødte vi Rémy Gratiot. Vi var ikke i tvivl – her var en helt særlig stil, som vi gerne ville tilbyde danske champagneelskere.
Rémy Gratiot er 5. generation og familiens historie daterer helt tilbage til 1899, hvor Désiré Gratiot, for sin fremstilling af hvidvin (stillevin) blev prisbelønnet af “le concours général de Paris” – altså udvalgt som en af de bedste i Frankrig.
Siden har familiens generationer videreført passionen for vin og kærligheden til deres jord i arbejdet med at fremstille skønne champagner. Og som en hyldest til tidligere generationer har Rémy Gratiot valgt at opkalde nogle særlige millésime champagner efter Désiré Gratiot; den lyse Cuvée Désiré og den flotte mørkerøde Cuvée Désiré Rosé.
I dag står Rémy Gratiot i spidsen for at dyrke familiens 17 ha i Charly sur Marne og nabobyerne; der produceres årligt ca. 90.000 flasker champagne. I arbejdet med jorden og vinrankerne, har Rémy Gratiot fokus på dyrkningsformer, der sikrer en sund fremtid for jord, champagne og mennesker.
Hos Gratiot & Cie dyrkes, som typisk for området, en stor andel af Meunier druer. Derudover dyrker de Pinot Noir og Chardonnay. Arbejdet med at blande de forskellige cru (områder) og druesorter kan i følge Remy sammenlignes med, når en maler fremtryller sine malerier.
De skønne champagner fra Gratiot & Cie er faldet i mange danskeres smag, da deres fyldige og samtidig runde og milde smag kombineret med en god balance i sødme, syrlighed og bobler giver rigtig gode champagneoplevelser.
Sortiment
- Champagne Bergeronneau-Marion
- Champagne Christian Gosset
- Champagne Elemart Robion
- Champagne François Secondé
- Champagne Gratiot & Cie
- Champagne Le Brun de Neuville
- Champagne Pierre Leboeuf
- Champagne Pierson Cuvelier
- Champagne Piot-Sevillano
- Champagne Pertois-Lebrun
- Champagne Virginie Bergeronneau
- Champagne Yann Alexandre
Gratiot & Cie – Almanach no 1, Brut
En dejlig rund og frugtig champagne med lækre noter af orange frugter.
Rigtig god som apéritif, men også en meget let-drikkelig med skønne bobler, der kan nydes hele aftenen!!
85% Meunier, 15% Chardonnay
Brut
Gratiot & Cie – Almanach no 1, Demi-Sec
En dejlig sød champagne, men alligevel frisk og frugtig.
Smagen præges særligt af orange frugter og mandel.
Dosagen giver en dejlig blød og cremet struktur.
Dessert-champagne; særligt desserter med orangefrugter, kanel, nøddebund
85% Meunier, 15% Chardonnay
Demi-Sec
Denne Demi-sec er fremtryllet på samme basis som husets lækre Almanach no.1 Brut.
Gratiot & Cie – Almanach No 2 Intense
En elegant, frisk og let-frugtig champagne – der er lidt mere vinøs end husets basis-cuvée Almanach No.1.
Vedholdende bobler og gylden farve. Noter af tørret frugt, brioche, kanel, mango, honning. Et strejf af æble og citrus fra chardonnay. Dejlig lang smag, der afsluttes i den søde skala.
Nyd den som apéritif eller meget gerne til fisk.
70% Meunier, 25% Chardonnay og 5% Pinot Noir
Gratiot & Cie – Almanach No 3 Rosé
Skøn rosenrød champagne med et orange skær.
Den dufter dejligt af røde bær og mandler, mens smagen domineres af jordbær.
Meget harmonisk champagne med fine bobler.
God som apéritif, til letkrydret mad og særligt anbefalet til desserter med røde bær
– og med benene op på terrassen!
41% Meunier, 38% Chardonnay og 21% Pinot Noir
Brut
Gratiot & Cie – Almanach no 4, Millésime 2009
Denne lækre Blanc de Noirs årgangschampagne er et skønt mix af elegance og fylde. Aldringen har givet den dejlige noter af mere modne orangefrugter.
Nydes som luksuriøs apértif, til hel grillet kylling eller fed fisk.
Den er farligt let-drikkelig og helt skøn til foie gras.
83% Meunier, 17% Pinot Noir
Extra Brut
Gratiot & Cie – Almanach no 4, Millésime 2013
Blanc de Noirs, 3,4 g/l
Denne lækre Blanc de Noirs årgangschampagne er et skønt mix af elegance og fylde. Dejlig frisk og moden champagne med en let gylden farve og noter af orangefrugter og røde bær.
Nydes som apértif, til risotto med svampe, fisk eller skaldyr .
65% Meunier, 35% Pinot Noir
Extra Brut
Gratiot & Cie – Almanach no 2, Boisé
Dette er en frugtig, fyldig og vinøs champagne, med en lys gylden farve. Den kommer med noter af pære, mandel, mandarin og let røg.
Nydes som apértif, til risotto med svampe eller ost.
69% Meunier, 31% Chardonnay
Extra Brut