Om LE BON GOÛT

Den Gode Smag

LE BON GOÛT er drevet af passion og kærlighed til de eksklusive bobler, der importeres  fra små og mellemstore, uafhængige champagnerproducenter, der selv dyrker og frembringer de magiske vine. God smag – høj kvalitet, respekt for naturen, generationers erfaring og et ærligt udtryk er det, der ledes efter.

God smag kan selvfølgelig altid diskuteres, men hvis du kan smage kærligheden til landskabet, druerne, historien og boblerne i din champagne, så er den indbegrebet af LE BON GOÛT / “god smag”.

Importøren

Da Louise Søborg i en årrække boede i Champagne og dagligt glædede sig over at opleve gode og spændende champagner, besluttede hun at bringe noget af den glæde til Danmark. En importvirksomhed blev søsat og siden 2014 har Louise importeret champagne til Danmark, afholdt champagnesmagninger og i det hele taget arbejdet for at udbrede begejstringen for og kendskabet til Champagne. I december 2015 deltog Louise i Mastering Champagne ved Viticampus Avize, Reims Universitet. Siden er det blevet til en Champagne Master Level hos Wine Scholar Guild.

Fra producent til kunde

Alle champagner i sortimentet er nøje udvalgt af Louise, der har tæt kontakt til champagneproducenterne og så ofte det er muligt besøger venner og samarbejdspartnere i Champagne – og altid nyder at køre den flotte tur ud gennem vinmarkerne, hilse på producenterne, høre sidste nyt og selvfølgelig smage på potentielle LE BON GOÛT-champagner!

Velkommen hos LE BON GOÛT – du kan helt sikkert smage kærligheden!